Frida´s historie

Hej  - jeg hedder Frida, som betyder "smuk og elsket"- er det ikke bare et fint navn? Det passer altså godt til mig for der er mange som elsker mig- og jeg er smuk, både udenpå og indeni. Altså ikke for at prale.

Om foråret står jeg lige midt i mellem nogle buske med store lilla blomster. Akkurat samme farve som mig. Buskene hedder Rododendron, men det synes jeg er svært at sige. Så det gør jeg ikke. Ellers laver jeg ikke så meget, men det er faktisk også et arbejde at stå hele dagen og se smuk ud og blive beundret.

Det eneste der irriterer mig ved mig selv er mine tunge, tunge jernben. Det er megasvært at gå med dem, og det gør jeg hver eneste nat. I går faldt jeg, og kunne ikke selv komme op igen. Så lå jeg der og kunne ikke sige et pip. Heldigvis kom Thyra, hende der hjælper, og som står et andet sted i haven. Hun fik mig op på benene igen, så jeg kunne komme tilbage på min plads. Det går jo ikke at jeg sådan forsvinder. Måske du kom og ville snakke med mig. Tænk, hvis jeg så ikke var der.

Men du må altså prøve at komme og se mig igen næste forår, hvor jeg står mellem de lilla blomster-som jeg ikke kan sige helt rigtigt. Men jeg lærer det nok. Jeg skal bare øve mig. Og de fleste elsker mig alligevel.

Har du også mange, der elsker dig?