Oluf´s historie

2021-07-14

Hej - Jeg hedder Oluf, som faktisk betyder forfader. Dvs. at jeg er en slags første far for alle verdens fugle. Er det ikke sejt. 

Jeg er en Gemmefugl, fordi jeg er gemt inde i skoven- og det er jeg den eneste, der er. Alle de andre fugle står, så de kan ses. Jeg elsker at stå her inde, især fordi jeg har opdaget, at her også er et lille-bitte fuglespøgelse fra gamle dage, da skoven var ung .Usynligt for menneskeøjne. Men jeg kan se det, for jeg har magiske øjne og vi leger sammen hver eneste dag, selv om det lille spøgelse er meget genert. Men det er ok for mig. Man kan snakke og lege herinde, og måske finde spændende grene der forestiller noget..

Faktisk er der ikke så mange, der kan finde mig- specielt voksne har svært ved det. Børnene er lidt bedre, men de er også vant til at lege gemmeleg .Måske de voksne er en smule bange for alle de træer og planter her er. Men det behøver de nu ikke at være. Her er hyggeligt.

Hvis du er heldig, kan du måske høre et lille pust eller en raslen - så ved du, at det er det lillebitte fuglespøgelse, der tripper forbi. Og hvis du er helt helt stille, kan du høre træerne og planterne hviske til hinanden.

Kan du høre dem?